Men det gør man ikke.
Ikke vores dyr ihvertfald. I skrivende stund har vi kattene Tao, Fønix og Miss Dizzie Diesel Daisy Houdini og Manne hund. Dertil Elvis the Mår i etageadskillelsen. Lillemor Petit døde for et år siden af sygdom og der var landesorg på matriklen.
Dvs det var Homo Sapiens der sørgede, for katte er så kloge at de har et fuldstændig afslappet forhold til fødsel og død. Tao og Fønix vidste godt at hun var ved at takke af og lod hende være i det aflukke hun trak sig tilbage til og de fortsatte livet, som de plejer, da hun ikke var her mere.
Manne hund lever i sin hundeverden på den anden side af jerntæppet/tråddøren, der fortsat deler huset i hunde- og katteafdeling, og reagerede ikke på andet end vi andres sorg. Han var selvfølgelig den allerbedste trøstehund.
Men hvad der virkelig pludselig gav mening til det hele, var katten Diesel. Hunkat på 10 år, der stod og manglede et nyt hjem.
En smuk hunkat på samme alder som hende vi lige havde mistet og dertil vores kære, gamle venners kat. Som vi har kendt deres børn fra de blev født, har vi også kendt Diesel fra hun var killing.
Universet havde taget action, det var jo ganske indlysende - sagen var bøf og Diesel flyttede ind.
Integrationen gik rigtig godt, Homo Sapiens styrede processen med katteurt, godbidder, samvær og dertil de obligatoriske 14 dage en kat skal være lukket inde i et nyt hjem, for ikke at stikke af.
I det mindste var det sådan vi planlagde det.
Vi tænkte at hun var lidt skræmt over sit nye hjem og de to langhårede drenge, Tao og Fønix og ikke mindst skulle hun forholde sig til den mærkelige kat, Manne hund og husets opdeling. Nu skulle hun bare gå lige så stille og vænne sig til alt det nye.
Sådan blev det ikke, for Diesel tog skæbnen i egne poter og brød ud af den låste kattelem, hun flåede den simpelthen fra hinanden og gik ud i haven efter 5 dage. Så var vi ude over det.
Senere på sommeren tog hun på springtur i 2 måneder og blev til sidst fundet af 4 skarpe piger fra 4. klasse. De havde fodret hende ved skolen, hvor hun hang ud og blev til sidst bekymrede for hende og ringede til 1812 dyreredning.
Homo Sapiens havde efterlyst hende overalt og et enkelt medlem (undertegnede) sneg sig ofte rundt i skumringstimen hvor alle katte jager og kaldte på hende, men væk var hun.
Formentlig havde hun forvildet sig for langt væk til at kunne finde hjem igen, men takket være de seje piger fik vi en dejlig opringning en dag at hun var fundet. (Husk altid at øretatovere eller chippe jeres kæledyr!)
Nu synes hun at være faldet til og bevæger sig ikke langt væk fra madskålene og har fundet sine favorit liggesteder i katteafdelingen.
Hun styrer drengene med fast pote, de skal ikke komme for tæt på, så bliver der snerret og knurret. Det respekterer de fuldt ud og holder respektfuld afstand - også når hun spiser af deres madskåle, sikkert for på den måde at reservere sit eget til evt dårlige tider. Faktisk spiser hun hele tiden - og der er gudskelov ikke noget tilbage af den lille forhutlede mis vi fik hjem efter hendes 2 måneders eventyr. Blank, tyk pels, klare øjne, høj haleføring og en magtfuld snerren ved passende lejligheder.
Således er alt igen faldet til ro i hjemmet og vi havde egentlig tænkt at fortsætte med jerntæppet gennem huset - hundeafd og katteafd - det fungerer og alle dyr er glade. (Elvis skal dog snart til at se sig om efter nye græsgange, han larmer helt vildt om natten og ignorerer skadedyrsbekæmpernes "Gå væk mår"- spray.)
Så har vi jo prøvet med larm om dagen, hvad mårer skulle hade, men jeg tror han har taget høreværn på, han er helt ligeglad...
Men ellers havde vi tænkt at opretholde status quo.
Lige indtil i lørdags, hvor vi kom hjem om natten fra vores ovennævnte venner - i køkkenet, som er i hundeafdelingen, sad Fønix midt på bordet, alt imens Manne gik fredeligt rundt ved siden af ham og ingen af de to gjorde anstalter til at genoptage den væbnede konflikt.
Målløst så vi til mens hund og kat så på hinanden, gik rundt og i øvrigt ignorerede hinanden!
Føler man sig lidt dum i den situation? Efter at have bygget huset om og skilt de to dyrearter ad? For de kunne jo ikke tåle hinanden?
Øh ja...
De må have opfattet vores vildrede og måbende adfærd, for efter 5-10 minutter tog de sig sammen og begyndte at hvæse og knurre og gø og løbe rundt efter hinanden, de opførte et lille show for Homo Sapiens, sådan som vi forventede.
Og i et langt, elegant spring var Fønix tilbage i kattefadelingen gennem den indvendige kattelem og Manne faldt i søvn.
Man fik indtryk af at det var en kraftanstrengelse, at de ligesom sagde til hinanden - "du godeste, fjolserne er allerede hjemme, nu havde vi det lige så hyggeligt, men nu må vi så igang med det!"
Nej vi har ikke dyr. Det er dem der har os. Men i nær fremtid falder jerntæppet her på matriklen og så ser vi hvad der videre sker.
 |
Da Miss Dizzie Diesel Daisy Houdini fik sit navn
|
