Loving Las Vegas

Las Vegas er en blingbling by, overfladisk, fyldt med pap og pjat, neonlys, spillecasinoer og blålys! 

Som (det dårlige) rygtet vil vide: Alt er pjat eller plat og alt handler om penge!

Intet tager de alvorligt i "Sin City", intet er helligt og begrebet plathed tilføjes nye dimensioner, mens en undrende europæer står og betragter "Eiffeltårnet", "Frihedsgudinden", "Caesars Palace" i et inferno af blinkende lygter og høj musik som drøner ud over hovedgaden Las Vegas Boulevard, kaldet The Strip, fra de utallige spillecasinoer, der ligger som uægte perler på en snor, så langt det undrende øje rækker.

Dette er nogenlunde rygtet som denne ørkenby har og mit klare indtryk er, at den  fuldt ud lever op til sit blakkede ry.

Foran det berømte hotel Bellagio springer det ligeså berømte springvand til tonerne af  popmusik, som drøner ud af højtalerne og her stod jeg nytårsaften sammen med 1,2 mio andre og hvordan vi bar os ad med at komme helt ned til rækværket, på første parket, denne særlige aften, forstår jeg ikke, men det gjorde vi - jeg og min mand, datter og svigersøn. Og jeg var lamslået af lykke, stum af glæde, overvældet, som mere kulturelle, åndrige personer ville være det over fx at stå på Louvre foran Mona Lisa.

Altså jeg forventede jo af mig selv at jeg ville betragte det hele med en vis europæisk distance, rynke lidt på næsen af en pyramide med blåt lys i en stråle midt i byen og med en Sphinx foran indgangen, ryste kulturelt på hovedet over rutchebanen højt oppe over hotel Excalibur, der i øvrigt ligner en borg fra Legoland, føle falskheden skurre i mine fine ører, når de allestedsnærværende venlige mennesker på casinoerne ønskede os "a good one".

I stedet var jeg henrykt!

Jeg synes faktisk det er ret smart og demokratisk at ønske folk "a good one", så kan man jo selv vælge hvad det skal være.

 Istedetfor "have a nice day" eller noget andet nøjagtig ligeså overfladisk, så kan man altså bare "have a good one", hvad end man nu har - en dag, et spil poker, en gigantisk is, en tandudtrækning. For du kan få alt i Vegas, når bare du har penge og selvom du kun har to dollars er du hjertelig velkommen alligevel alle steder, kom indenfor og lad os straks hjælpe dig af med dine to dollars! Der er ingen fine fornemmelser, ingen forskel på folk, du er velkommen hvem og hvad du end er, du må se ud som du vil og ingen spørger hvorfor du er der.

Hvor ellers finder man for øvrigt et gigantisk reklameskilt ved en af de tilførende veje, hvorpå skrevet står: "Arrested? Call Ed"! Fordi det kunne jo være at en af de utallige lyssky personer, der formentlig frekventerer byen, havde rodet sig ud i noget snavs, og derfor kunne bruge noget advokatbistand. En meget praktisk og ærlig tilgang til situationen! Eller hvad med en reklame for et hus til salg, med "fantastisk havudsigt" (midt i ørkenen????) og med småt, helt nede i hjørnet: "Just kidding!".

Politisk korrekthed har trange kår i Vegas!

En by der ligger midt i Nevadaørkenen flere hundrede km væk fra alt, undtagen gloende sand og skorpioner, må nødvendigvis også have et stænk fatamorgana over sig. Er det ikke også let nok at forstå at de må have alt i byen, simpelthen alt, selv Eiffeltårnet, isolerede som de er, fra resten af verden? Helt alene i en gigantisk ørken ligger den dér, som det eneste livstegn i miles omkreds. Et råbende, larmende, blinkende inferno af et livstegn.

Jeg er sikker på at der er en kæmpe bagside i denne by, ligesom der er det i alle andre byer og ved alt i det hele taget - selv politisk korrekthed har en bagside (tro det eller ej!!!)

Men jeg synes at som Las Vegas råber i ørkenen, sådan råber jorden i universet - helt alene i det store, sorte univers hænger vi alle sammen her på vores blå planet og forsøger at gøre opmærksom på os selv og vores eksistens og mens vi venter på et svar og på at forstå alting, kan vi ligesågodt blinke lidt med lygterne.

Homo Sapiens, gamle svinger, det er ikke altid let at være dig, der er så mange spørgsmål uden svar, så mange fristelser, afveje, faldgruber, syndefald og selvom du virkelig prøver, så er det ikke altid let at vide hvad der er op og ned og rigtigt og forkert.

Husk bare, at hvis du for alvor er i problemer: Call Ed!

Have a good one!

                                             

Las Vegas - dyt, båt, blålys og pyramider. Her hotellet Luxor.

Ned med den fysiske verden

Koldhævet betyder ikke at man kan være kold overfor det med hævning

Jeg er simpelthen pænt træt af den fysiske verden! Igen!

Altid er den der, lige fra man slår øjnene op og til man lukker dem igen.

Hele tiden har den en eller anden lille dims i ærmet, som gør livet helt umuligt, som gør at man svigter sine medmennesker, ikke kan holde simple løfter, ikke er til at regne med!

Jeg tror ikke at det er tilfældigt at det altid er mig, det går ud over, jeg tror det er personligt!

Den fysiske verden ligger og lurer på mig konstant, med det usle formål at få mig til at fremstå som noget af det mest utjekkede...

Dagens anslag fra den fysiske verden, var da jeg havde lovet min hjerteveninde, kloge kone, klippe og ikonmaler-kollega hjemmebagte boller til formiddagskaffen her hos mig.

Allerede igår tjekkede jeg skabet for bolleblanding fra det udmærkede firma, Amo.
Man skal nemlig kende sit niveau og ikke stræbe højere end vingerne kan bære, så ingen grund til at begynde på noget indviklet helt fra bunden.
Amo bolleblanding har jeg dels haft succes med, jeg ved at de færdige boller bliver ret flotte og velsmagende og hvorfor egentlig anstrenge sig unødigt, livet skulle jo nødigt blive en evig anstrengelse og plage.

Jeg brugte morgenen på en let oprydning og dækkede et hyggeligt bord med min igangværende ikon for bordenden, så vi sammen kunne diskutere farver, små korrektioner og ikonens videre udvikling, mens vi nød en varm bolle.
  
Så da tiden nærmer sig, tager jeg jo Amo bolleblanding ud af skabet, finder en skål frem, tænder ovnen OG læser så noget på pakken, der får min hjerne til at stå stille et kort sekund: "Koldhævet".
Altså ja, og?  tænker jeg - jeg kan da godt stille dejen i køleskabet, hvis det er det?
Dejen skal ganske rigtigt i køleskabet. I minimum 6 timer. Min veninde ankommer om godt 1 time.

Nogenlunde samtidigt smser hun om det er ok at hun kommer en time før aftalt? Selvfølgelig er det iorden, svarer jeg med urokkelig ro, altimens jeg kaster en jakke over mig, ræser ud i bilen og kører på to hjul  i LIDL henne på hjørnet.
LIDL, som har fået Bake Off og som derfor ligger inde med frisk brød i alle afskygninger, men ikke med Amo bolleblandinger uden koldhævninger. (Sikkert med vilje!!!)
Som et lyn skyder jeg op til kassen med en pose blandet brød og, bare for at være lidt ordentlig, et lille glas økologisk blåbærmarmelade.
Jeg ræser tilbage og opdager at jeg har glemt at købe servietter og fisker et par gamle nytårs-servietter ud af skabet, som samtidig ser sit snit til at vælte alt sit indhold af duge og dækkeservietter ud på gulvet.

Min kloge veninde gennem næsten 30 år og 20 år ældre end jeg, ankommer med al sin varme og ro, opfatter situationen i ét skarpt blik, klapper mig på kinden og siger til min oprevede ordstrøm om Amo koldhævet: "Jamen Bente, du er jo Fisk"

Det er da nemlig det jeg er! Født i Fiskenes tegn. Og Fisk er pr definition ofte uvenner med den fysiske verden!
Den fysiske verden er simpelthen kronisk på nakken af os!

Men hvad gør det, når man har så skøn en veninde og dertil har Jesus til bords.

Vi fik ordnet både de umiddelbare astrologiske energier og mulige virkninger og ikonens videre udvikling.
Mennesket lever ikke af brød alene!

Heldigvis var Jesus med for bordenden

Vild med Folkedybet

Kære Vild med Dans!

Jeg stemmer på Allan!

Ja faktisk har jeg allerede gjort det i fredags, hele to gange.  Og jeg er ellers sådan én der sjældent ser jeres program, fordi jeg ærlig talt er så træt af at se De Kendte udføre en eller anden lallende aktivitet, under stor mediebevågenhed.

De Kendte danser, De Kendte quizzer, De Kendte bager boller.
For resten, nu jeg har jer, så har jeg et forslag til et nyt program: De Kendte steger flæsk. Hva med det?

Men tilbage til jeres danseprogram. Jeg forstår godt at man kan få lyst til at danse med, at man kan få lyst til at lære at danse af dygtige, professionelle dansere og koreografer, så meget at man melder sig til programmet og dermed udsætter sig for ikke bare dommernes dom, men også for Folkedybets dom.
Der skal et vist mod til, som jeg har al mulig respekt for og jeg har faktisk ingen problemer med både at have respekt for deltagerne og så være megatræt af  De Kendtes endeløse udfoldelser på tv.

I øvrigt kan jeg jo bare slukke og læse en bog, ikke...

Men det gjorde jeg altså ikke i fredags!

Jeg ville, som så mange andre, se fænomenet Allan Simonsen på dansegulvet. Jeg ville se om han virkelig danser så dårligt som I siger han gør, jeg ville se hvad det er der gør, at seernes stemmer sender ham videre i konkurrencen uge for uge, når nu dommerne giver ham bundkarakterer hver gang.

Og ja, ligeså elegant han var på fodboldbanen, ligeså klodset er han på dansegulvet, det er da rigtigt nok.
Men det er altså noget med måden han er klodset på.
Det er bare sådan en charmerende klodsethed! Det er noget med hele hans karisma, den venlighed, glæde og ydmyghed han udstråler.
Han er bare så meget sig selv og kæmper med en sportsmands ildhu med de svære trin, uden tanke for hvordan han mon tager sig ud.
Jeg kan så godt li ham!

Og, kære Vild med Dans, så er der jo lige det at Folkedybet har ikke glemt at han scorede på Wembley! Dengang Danmark ikke rigtig havde et fodboldhold man forventede sig noget af og vi altid tabte alting, dér lyste Allan som en enlig stjerne og formåede ene mand at få os alle til at elske fodbold for en tid!
Ej heller har Folkedybet glemt at han, som den eneste dansker nogensinde, har været "årets fodboldspiller" i Europa.

Og hvad har det så at gøre med dans, vil I selvfølgelig indvende...jamen absolut intet da! Vi kan bare godt li Allan Simonsen! Og derfor stemmer vi på ham, det er lige ud af landevejen, som Allan selv!
Og I skal slet ikke være så kede af det og bekymre jer om at nu bliver konkurrencen og hele konceptet ødelagt, tænk hellere på alle de seere I får og at sådan en som mig fx, der ellers ikke gider se jeres program, pludselig sidder klar på sms-tasterne. ALS 1234!

"Folket og kun folket, er drivkraften i skabelsen af dansehistorien" (Kliché) ok ok...og Formand Mao. Og mig...thihi..

At drage

Jeg troede at jeg fodrede en vildkat

Alle mennesker har et eller andet de er gode til - et særligt talent, noget vi har let ved, en naturlig gave, som vi ikke nødvendigvis tænker så meget over, det er bare noget vi gør.
Med daglig, indefrakommende uanstrengthed er det ofte vævet så meget sammen med os, at det er blevet et træk ved personligheden.

Sådan er det også for mig. Min naturlige gave er, at jeg drager!

Det er den eneste forklaring jeg kan komme op med, bl.a. på de 4 pindsvin, der arriverer punktligt hver aften.


Det startede uskyldigt med at jeg observerede en smuk, sort kat, der i tilgift er meget sky og som ingen ved hvor kommer fra - grundig research er foretaget - jeg så at han altid kredsede udenfor vores vinduer og jeg tænkte at han måske hang ud med vores 3 katte, måske havde de formidlet til ham at her lever man som kat, ganske hæderligt. For katte kommunikerer, ingen tvivl om det!

Kort forinden havde vi taget en anden kat i pleje, da hun hver eneste dag og især aften, kradsede på vores ruder, som en desperat hjemløs flygtning. Der var ikke andet at gøre, end at tage hende ind, for hun opgav ikke.
Senere info opklarede at det er naboens kat, der har det ganske udmærket.
Nu er hun i pleje i vores forgang, mens vi arbejder for en hjemgivelse. Hun har sin frihed og alle chancer for at gå hjem, men gør det ikke.
I stedet kæmper hun en indædt kamp for at smide vores 3 katte ud, hvilket er årsagen til hendes skærmede ophold i forgangen.

Den sorte kat blev også ved med at hænge ud i baghaven og en dag skete det jo, at jeg satte en skål mad ud til ham.
Jeg undrede mig noget over hans enorme appetit, skålen var altid tom om morgenen, for han ser faktisk ganske sund ud, så sund at nogle af naboerne kalder ham Tykke.
Jeg er dog sikker på at han hedder Django!



Vildkatten Django, som jeg ganske rigtigt også fodrer

 

Der gik et stykke tid, før jeg en aften opdagede det sødeste, lille pindsvin, der tømte Djangos madskål med højlydt knasen!
Jeg tænkte at nu blev jeg nok nødt til at sætte en madskål mere ud, hvis nu Django skulle komme forbi i løbet af natten.
Jeg kan så oplyse at pindsvin kommunikerer også! For i løbet af få dage rykkede hele 4 pindsvin ind i haven. De kan både pruste og sige GNYF enormt højt og de spiser enormt meget.

"Der er sgu da ikke nogen der har 4 pindsvin" er en sætning jeg har hørt meget på det sidste.
Nej, det er der ikke.
Medmindre man altså drager.

                                            Der er sgu da ikke nogen der har 4 pindsvin

Jesus har fået ansigt

Stadig under udarbejdelse, men nu med et ansigt med udtryk



 

Endelig!!!

Ikke at Jesus har fået ansigt, men at jeg fik dette ansigt op på denne blog, via det ualmindeligt talentløse, uduelige "Picasa webalbum", hvor de fleste af mine såkaldte uploads, nu er forsvundet i det store mørke i cyperspace.

Vil du opgradere til dit? Vil du opgradere til dat? Ja, nej, ved ikke, sæt kryds eller ignorer det komplet (jeg valgte det sidste) og uanset hvad du vælger eller ikke vælger - thi at undlade at vælge er også et valg - så kan du være sikker på at du aldrig finder dine billeder igen, at intet overhovedet kan fremvises på din blog, at ingen af de uduelige teknologiske dimser du har, på nogen måde er kompatible med hinanden og hvis de er: Vil du opgradere til dit? Vil du opgradere til dat?
Indtast dit buskortnummer fra 1973 efterfulgt af en 6-cifret kode (husk at bruge både små og store bogstaver)
Koden er iøvrigt hemmelig viden og kan derfor ikke genkendes af "Picasa webalbum" eller af den hemmelige instans, der skal overføre billedet til bloggen.

På Jesu tid fandtes, Gud være lovet, ikke "Picasa webalbum" og dette er hele den historiske årsag til at ikonmaleriet overhovedet så dagens lys.
Den tids fotografer og webalbums var ikonmalere.

Med små fine strøg, dag efter dag efter dag, blev historiens lysende stjerner bevaret for eftertiden.
De spirituelt udviklede har kunnet se aura og har malet den ind i billedet som en glorie, og har med få tegn dels oplyst hvem ikonen har portrætteret og dels nogle gange sendt et budskab med - som her:
"Jesu confido tibi" - og jeg er faktisk ikke klar over om det betyder "tro på Jesus" eller "Jesus tror på dig". Men jeg har en kilde der kan oversætte og skal nok finde ud af det.

I århundreder er de hellige billeder blevet malet igen og igen og videregivet gennem generationer, ledsaget af en hel enkel information i tekst og billede.
(Det var så aldrig sket med "Picasa webalbum")

Jeg har valgt at male denne udgave af Jesus, fordi han for en gangs skyld ikke hænger på et kors, idet jeg finder det ubærligt at blive konfronteret med denne grufulde lidelse det må have været, og idet jeg desværre ikke tror på udfrielse ved stedfortræder.
Altså at det skulle være muligt for én mand at tage hele verdens synder på sig nu og i al evig fremtid, ved at udstå så megen lidelse frivilligt og at lille jeg derfor er fritaget og løskøbt for ansvar for mine gerninger.
Jeg tror altså på at jeg selv må tage balladen...
På dette billede udtrykker han kærlighedsbudet - kærligheden til alt levende og for mig er det essensen af Jesus og af kristendommen.
Kærlighed og tilgivelse. (Kære Jesus, kan "Picasa webalbum" være en mulig undtagelse? Nej. Nå ok så.....)

Denne formiddag anno 2013 er adskillige billeder af ovenstående ufærdige udgave af Jesus forsvundet i cyperspace. Hvor forsvinder de mon hen? Ligger de i al evighed derude, gemt som en moderne krukke ved Nag Hammadi og venter på det øjeblik, hvor tiden har brug for dem?
En dag om flere århundreder sidder måske en sagesløs person ved en elektronisk dims og raser over dimsens uanvendelighed (for det forandrer sig ikke!!) og pludselig toner Jesus frem i rummet og dette fremtidens menneske oplever derved et mirakel, genopdager kærlighedsbudet og begynder at udbrede det!
Nu er jeg om muligt endnu gladere for at jeg ikke har malet den korsfæstede...

Måske har denne formiddag med blod, sved og tårer alligevel en mening og således kan man vælge alligevel at se lidelsen som en forudsætning for frelse.

Men det vil jeg lade være op til jer at afgøre for jer selv.






Kalimæra Europa og hold så op med at skælde ud på Grækenland!

Grækenland er ved at falde fra hinanden\". \"Grækenland kan blive årsag til en ny krise i Europa\"
Dommedagsprofetierne ruller over tv-skærmen, idag hvor grækerne går til valg.
Og som altid, når ukvemsordene hagler ned over de plagede grækere, føler jeg trang til at forsvare det smukke,glade, turkisblå ø-rige, der ligger der og smiler i solen, og som ikke altid lige fatter alt det der med nationaløkonomi, fiskekvoter, told og skat og andre af de mange herligheder, som vi forstår os på, her i  Danmark.
Og så har vi slet ikke nævnt NemID, - åh lykke!! Hvor var vi henne uden det?
Det kan godt være at grækerne går på pension når de er 50, er 10 mand om at grave et hul og en stor del af tiden hænger ud på caféerne og tøffer rundt på deres skønne øer i solskinnet, men jeg synes lidt taknemmelighed er på sin plads nu, hvor fallitten truer og hele Europa er på nakken af dem, - pga af ussel mammon!
Mens vi her i Norden sad med vores stenøkser og gryntede, opfandt de demokratiet i Grækenland!
Platon, den hyggelige fætter, gik rundt og snakkede og filosoferede og kom op med hele idé-riget, andre udviklede matematikken, astronomien, lægekunsten og den græske filosofi blev grundlaget for hele den vestlige kultur og senere fremgang og velstand.
Odysseus sejlede rundt og sloges med kykloper, - det kan godt være det er løgn, men det er da en god historie, - ligesom Iliaden og de festlige græske guder på Olympen.
Var det ikke på sin plads at vi huskede det nu, hvor grækerne er et presset folk, med skældsord, valgkaos og rudekuverter fygende om ørerne? Fordi der er nogle få, klamme milliardær-skibsredere og deres forgyldte efterkommere, der unddrager sig deres ansvar overfor resten af befolkningen, skal vi vel ikke skælde ud på hele landet.
Måske er grækerne bare et meget viist, men også naivt, folk, der går op i de store idéer, lykke og at nyde livet, - glem ikke at fest-guden Dionysos var græsk, - lidt ligesom vores egen Niels Bohr, der troede at når han spaltede atomet og opfandt atombomben, så ville der aldrig mere blive krig, for ingen ville jo være så dumme at bruge en bombe, der kunne udslette det meste af jorden. Hamrende naivt! Ja, men hvis alle var lige så flinke og kloge som Niels Bohr, så ville det være sandt.
Og hvis alle var lige så viise og livsnydende som grækerne, så ville verden være skøn!
Så kunne vi ikke vise storsind og eftergive grækerne deres gæld til os, vi skylder jo dem hele vores kultur og så kan det vel gå lige o-p op.
Subsidiært kan de give os Rhodos og så snakker vi ikke mere om det!

Suset af viden

Lad mig her bringe en hamrende hyldest til Folkeuniversitetet!
\r\n
Alene det at åbne kataloget sker med kriblen i maven, mens øjnene skimmer siderne med \"Italiensk freskomaleri\", \"Himalayas historie, kultur og buddhisme\", \"Universets gåder\" og ikke mindst de gratis foredrag om os selv, Homo Sapiens,  og fortidens sære idéer, der er fremtidens teknologi.
\r\n
Ufattelige mængder af viden er koncentreret i det halvårlige katalog, som en helt almindelig person som u.t., bare har fri adgang til. Er det nu ikke fantastisk??
\r\n
Sidste år gik min veninde og jeg på en forelæsningsrække om så forskellige emner som \"Kunstig intelligens\", \"Liv i rummet\", \"Giraffers blodtryk\", \"Einsteins univers\", hvor  fuldstændig svimlende viden blev serveret for os, for næsten ingen penge.
\r\n
Hvad Einsteins univers angik,tænkte jeg jo om det nu var sådan noget \"Einstein for amøber\", for hvordan skulle det kunne lade sig gøre at formidle noget så kompliceret på få timer, uden enten at tabe tilhøreren fuldstændigt eller at tale ned til den måbende forsamling af - i den sammenhæng - intellektuelt udfordrede stakler, der aldrig rigtig har forstået hvad en pakke Kærgården så koster, hvis a b=c...Sidstnævnte gælder muligvis kun for u.t., det kan jeg jo ret beset ikke vide. Men når det lykkedes underviseren at formidle noget, som selv jeg forstod og blev helt høj af, så er det formidling på højt plan!
\r\n
Men ja, alt er jo relativt, tøhø...
\r\n
Iår har vi begrænset os til to foredrag, hvoraf vi lige har været til det første. Men selve foredragene står ikke alene, de indgår i Folkeuniversitetets generelle atmosfære, som er noget helt særligt.
\r\n
Når jeg kommer indenfor de gule og røde mure på Aarhus Universitet, så mærker jeg hvordan viden gennem årtier har lagret sig i bygningerne. En stille hvislen af indsigt svæver gennem det krumme rum og lægger sig i blide bølger (eller partikler?) omkring mig, murstenene nikker umærkeligt velkommen til endnu en søgende sjæl, gulvet bærer mine fødder på hjerteligste vis frem mod døren til auditoriet, der med et sandt sus af glæde åbner sig, så håret står tilbage af bare lykke!
\r\n
To timer med den højeste viden, formidlet af en fremtrædende, ypperlig forsker, ligger foran os. Jeg sidder med alle sanser åbne og anstrenger mig til det yderste. Som forelæsningen skrider frem, håber jeg i mit stille sind, at bare det at trække vejret i dette rum, mens alt dette formidles, gør at noget af det vil klamre sig, som skibbrudne, til de 10% af hjernen, der er tilgængelig for mig.
\r\n
Homo Sapiens´ svimlende historie ruller udover os, blæser os tilbage i klapstolene. Ængsteligt modtager jeg informationen om, at vi, for 150.000 år siden  var ved at uddø, hvilket vi iøvrigt har været flere gange, men dengang var det pga at der kun var ca 1000 mennesker tilbage på jorden. At vi sidder her idag og hører disse ord, skyldes en ren tilfældighed (og godt gammeldags held, går jeg ud fra)
\r\n
Jorden har været en iskugle og bliver det sikker igen, klimakatastrofer og meteorer har hærget os, dinosaurerne kom og gik og det samme gør Homo Sapiens måske, der er ingen styring på noget, vi er ikke noget særligt, vores udvikling er én lang kæde af tilfældigheder og der er ingen synlig mening med noget.
\r\n
Dybt foruroligede går vi derfra to timer senere, af de smukke stier, der i aftenens anledning kærligt er oplyst af en række petroleumslamper, så de søgende sjæle ikke farer vild. Det trøster mig utroligt!
\r\n
Nu ser jeg frem til på onsdag, hvor aftenens emne er \"Fortidens sære idéer er fremtidens teknologi\", for der må da være en løsning på dette morads!! En udvej, et håb!
\r\n
Jeg tror lige jeg tager et kig på side 19 i efterårsprogrammet, \"Religion og filosofi\"..