Forleden læste jeg et meget intellektuelt indslag om frihed i Information. Jeg kan virkelig ikke gengive det, dertil rækker min IQ ikke, men essensen var, at frihed har brug for rammer, grænser og stort set ikke bare bør findes i sin "frie form".
Budskabet var (tror jeg nok!) at frihed ikke er noget at stræbe så meget efter, det leder os bare i fordærv, ulykke og tomhed.
Hvilken nedtur af et statement!
Det tror jeg så simpelthen ikke på!
Det er da rigtigt at vi er forpligtede på vores medmennesker, arbejde, at fodre kattene og huslejen skal jo også betales og der er myrer i køkkenet og vi kan ikke blive fri for alt det og ønsker det ikke (med myrer som mulig undtagelse) men frihed er en indre tilstand, et grundvilkår i det menneskelige sind, som driver os afsted - fra bådflygtninge i Middelhavet til mig bag dette tastatur, der godt kunne tænke mig at blive fri for statens indblanden i min morgenmad.
Og prøv lige at sige noget sådant som at frihed egentlig ikke er noget at samle på, til de mange desperate mennesker, der jævnligt forsøger at flygte i overlæssede plimsollere over Middelhavet!
En ubærlig katastrofe har netop ramt så ufatteligt mange af dem, men det er nok ikke frihedens skyld, jeg gætter snarere på det modsatte!
Mennesket er født frit og ukrænkeligt og inden dette lille indlæg udvikler sig til en søndagsprædiken eller den amerikanske forfatning, for det har vi jo allerede folk til, så vil jeg dvæle ved mit eget lille liv i et lille frit land.
I hvert fald definerer vi vores land som frit og det er det jo uomtvisteligt, i sammenligning med rigtig mange andre lande, faktisk de fleste.
Men hvorfor er det så at vi i de senere år er blevet påduttet et bundløst behov for kontrol, indblanden og reglementer og leveregler, på arbejdspladser og i fritiden, et bureaukratisk tyranni af dokumentation, Borger"service", som man kan bruge ufattelig meget spildtid på og som hægter en hel generation af, kost-fundamentalisme, som er en jungle af regler for hvad du må spise og ikke spise og hvor meget du skal motionere og hvad dit BMI skal være, hvis du skal gøre dig håb om at blive et godt menneske, og hvorfor skal man oplyse sine kost-, ryge-,alkohol- og motionsvaner til sundhedsvæsenet, hvis man skal have fjernet en knyst?
Hvorfor må Skat pludselig gå ind i min have, uden en dommerkendelse, hvis de har en mistanke om at noget lyssky foregår her?
Det næste bliver vel at sundhedsambassadører må lure ind af mit vindue, for at se om jeg kunne finde på at tænde en smøg! Eller om jeg stør sukker på mine havregryn! Til mit eget bedste selvfølgelig..
Hvor blev den almindelige, fredelige, frie oplysning og det frie valg af livsstil lige af...
Budskabet synes at være, at der er ikke noget der må være sjovt mere og dydens smalle sti bliver smallere og smallere.
Spis dine rå rosenkål, løb en tur og arbejd som en hest, for det må man sjovt nok godt og stress er ikke noget der skal løses ved at sænke tempoet og standse presset udefra, det skal løses hos en mindfulness-instruktør.
Jeg tror stadigvæk at Homo Sapiens er en fri fugl inderst inde og at der er lang vej for os alle, før vi udfolder vores sande potentiale, uanset det utrættelige behov udefra, for at kontrollere os alle.
Om vi risikerer livet ved at sejle over Middelhavet, eller om vi sidder her og brokker os en torsdag i april i et lille, hyggeligt land, hvor jeg trods alt endnu ikke har spottet en skatteinspektør i haven.
Friheden lever og fri os lige fra bedemænd og fedtspillere og Borger"service".
Har dette væsen brug for Borgerservice?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar