lørdag den 10. november 2012

Tjekkede Kvinder

Jeg har fornyligt været involveret i et sandt persienne-helvede!
Mit ellers lidet udviklede husmorinstinkt, bød mig at skifte de ublegede lagenlærredgardiner i 70-style,ud med noget mere tidssvarende.
Da den slags projekter altid medfører stress og søvnløse nætter, har jeg altfor længe benyttet mig af mit tilsvarende veludviklede talent for at ignorere den fysiske verden.

Men et enkelt blik på min nabos nyligt forskønnede vinduer, afgjorde sagen. Jeg måtte se 70-ermonsteret i øjnene og handle!
Da min nabo ydermere oplyste, at hendes smukke foldegardiner/persienner (hvad er forskellen?) var købt i Bilka for en slik, var der ingen vej tilbage: Jeg måtte overvinde min frygt og tænke positive tanker om gardinudskiftningen! Og man skal gøre noget man er bange for ganske jævnligt, i selvudviklingens navn, med det overordnede formål at blive et bedre menneske!

Da jeg opdagede at persiennerne kunne købes over nettet, og jeg dermed ikke behøvede at tage i Bilka, som jeg dels ikke kan finde og slet ikke finde rundt i, følte jeg at de højere magter allerede belønnede min indsats for at blive et bedre menneske!
Frygtløst målte jeg op, bredde x 2, for vores vinduer er sådan nogle, der ikke har standardmål, hvilket burde tælle til min fordel hos de højere magter, for det er slet ikke så enkelt!
Jeg fyrede min bestilling af i en fart og følte allerede spirende englevinger, og en ikke altfor fjern mulighed for at blive lukket ind i logen "Tjekkede Kvinder". Som jeg er helt sikker på findes derude, men at det bare har sin forklaring, at jeg ikke har hørt om den...endnu!

Stor var min glæde, da persiennerne ankom med posten og nu kender jeg jo mig selv (altfor godt), så jeg flåede dem ud af pakken og målte dem opad vinduet. Perfekt! De passede intet mindre end perfekt!

Jeg flåede 70-er-levnet ned, skruede gardinstængerne ud og farvel med dem, hidkaldte manden mhp supervision på de indviklede beslag, der medfulgte og selvfølgelig endte han med at overtage beslag-projektet, hvilket faktisk også var meningen.
Bare fordi man er en Tjekket Kvinde, behøver man jo ikke gøre alting selv, vel..!

Ved fælles hjælp fik vi de underskønne persienner hængt op i begge vinduer ud mod gården, som kan ses af alle, naboer og forbipasserende.
Øjeblikket var nu kommet, hvor jeg trak dem ned og skønheden skulle brede sig indad i stuen og udad mod verden, og folk ville kaste anerkendende blikke mod vores vinduer!
Men ak!!
Så let skulle min vej til det gode selskab ikke være! Persiennerne strandede et sted halvvejs nede af vinduet. Som havde så megen forventning taget pusten fra dem, hang de nu der og så lidt flove ud i al deres utilstrækkelighed. Som et sindbillede på mig, der havde glemt at måle længden på vinduerne!

Den ubønhørlige virkelighed er, at jeg måtte i Bilka og bytte det sæt, som endnu ikke var pakket ud og efter en sand rædselstur, lykkedes det for mig at få to sæt med hjem, der passer til vinduerne.
Dobbelt så dyre og med nogle helt andre beslag selvfølgelig.

Vejen til at blive en Tjekket Kvinde er stadig lang. Men jeg opgiver aldrdig håbet.

Forresten står de nye persienner stadig i indpakningen og venter på at blive hængt op.
Men jeg skal lige overvinde min frygt....
Et glansbillede-moment fra mit designerhjem