mandag den 12. september 2011

En nation af skvat

For et par generationer siden, var livet hårdt for rigtig mange i Danmark. Når jeg hører om mine forældres og bedsteforældres opvækst, - kun 1-2 generationer tilbage fra nu, - så lyder det som en helt anden verden, fordi det var en helt anden verden. For især mine bedsteforældre var det en verden i fattigdom, afsavn, utryghed, mangel på omsorg. Få børn og unge af idag, (incl mig selv, som er halvgammel),ville komme helskindede gennem en opvækst som de havde.

Min farmor mistede sin mor som barn og blev givet væk til en anden familie, fordi hendes far ikke kunne forsørge alle de børn han havde. Min farfar kom ud at tjene som 6årig. Senere blev han udsmider på en kro, hvor han mødte min farmor, der var blevet servitrice. Min mormor mistede sin far da hun var 7 år, han kom i et tærskeværk på den gård hvor de tjente, og døde af det, og min mormors mor blev således enlig mor med 12 børn.
Hun tog derefter til byen og åbnede en rulleforretning.
Min morfar var ved marinen i sin ungdom og sejlede til Egypten og hentede de danske krigsfanger fra 1. verdenskrig hjem.

I sagens natur overlevede de, ellers sad jeg ikke her en sen nattetime ved min lille, smarte bærbare i mit lille, trygge rækkehus fyldt med moderne bekvemmeligheder.

De gik ud i landet, skabte sig et liv, fik familier, kæftede op og bidrog til at bygge velfærdssamfundet.
En enkelt tog til Amerika, ingen ved hvad der fik hende til det,- en ung pige på 19 år, der rejste derover alene, skabte sig et liv i New York og kom hjem 40 år efter, som en sej, gammel makrel med store, flagrende gevandter og sløjfer om sit lille tynde legeme. Faktisk var  sløjferne på de amerikanske kjoler hun bragte hjem, så store, at man tænkte at "der kommer en sløjfe med en meget lille dame bagved"... Jeg husker hendes rapkæftethed og hvordan hun frygtløst truede alt og alle, især autoriteter, med at de kunne komme i New York Times, hvis der var mere med dem!

Da tyskerne besatte Danmark, gik min farfar til modstand (og da jeg var barn, troede jeg at han havde smidt dem ud helt alene, - han var jo trods alt gammel udsmider!!) Med fare for liv og førlighed, kastede han sig ind i kampen. Min far kunne fortælle om hvordan han og hans 3 søskende ofte sad med hinanden i hænderne og ventede på at deres far skulle komme hjem, - skrækslagne for at han skulle være taget af tyskerne eller at de omlidt fik besøg af Gestapo. De vidste hvad frygt var og de havde grund til at være bange.

Min families historie er ikke enestående, der findes tusinder af historier som deres. Fælles for dem er, at de, som generationer betragtet, overvandt frygt og fattigdom og krig og byggede et helt nyt samfund!
Deres efterkommere, som er os, er, takket være deres mod og fandenivoldskhed, utroligt privilligerede i sammenligning og det bringer mig til at tænke på hvad vi så, som generation, beskæftiger os med.

Vi går bl.a. utroligt meget op i vores krop,- hvad vi spiser, især hvad vi ikke må spise, at vi ikke må ryge, drikke, sidde oppe om natten, vi skal dyrke motion, - ikke fordi det er sjovt, men af frygt for hvad der sker hvis vi ikke gør det.
Vi skal have smarte karrierer, store huse og børn som alle skal være noget helt særligt,(og stakkels børn, det kan jo logisk ikke lade sig gøre!) - ikke fordi det falder naturligt og fordi vi gerne vil give noget videre, bidrage til samfundet eller lindre lidelse hvor vi møder den, men af frygt for ikke at være gode nok.
Alle skal helst i tv,(de utallige reality-programmer) af frygt for at de måske ikke eksisterer, hvis de ikke har været i medierne.

Egoismen og frygten har indgået en uhellig alliance i vores tid. Vi bliver sgu bange hvis vi spiser et stykke othellolagkage! Hallo!!! Vi er ved at udvikle os til en nation af skvat!!

Det kan ikke have været meningen med vores forfædres glorværdige og og fremsynede indsats.
Jeg håber og tror trods alt også, at deres seje gener ikke har været her forgæves og at vi snart fjerner blikket fra vores egne charmerende navler og retter blikket lidt mere fremad og udad, så vi også kan give nogle ordentlige værdier og et ordentligt samfund videre til generationerne efter os.