Om 500 meter, drej til højre. Drej til højre. DREJ TIL HØJRE. Beregner ny rute. Beregner ny rute. Foretag en U-vending. Vend om. Vend om. VEND OM!
Sådanne hjerteløse udmeldninger modtager jeg tit fra min gps. Og nu må det være nok, synes jeg!
Altså hvem har nerver til det? Bliver man i godt humør af sådan en gps? Hvem har fundet på, at det skal være så ubarmhjertigt at have sådan en dims installeret i sin bil? Bare fordi man ingen stedsans har, er man vel ikke et dårligt menneske? Eller stedsans...man behøver jo ikke engang at have dårlig stedsans, men bare køre et sted, man ikke har været før. Og her skulle gps-en være en trofast hjælper og ven, som med ro og kyndighed guidede een igennem nyt terræn.
Og særligt mig og andre med små, blå biler. Jeg fik jo grænseløs tillid til min gps, da jeg på skærmen så, at den også vidste at vi har en lille, blå Toyota Aygo! På det fine lille kort, der foldede sig ud for mine undrende øjne var jo nemlig også en lille blå bil, der bevægede sig, når jeg kørte.
Jeg følte mig umiddelbart i absolut gode hænder!
Sådan en tillid forpligter, synes jeg. Men jeg må sige, at jeg synes ikke på nogen måde, at min gps har levet op til min spontane tillid!
Disse udmeldinger den kommer med, fremført med en stemme som en skærebrænder! Og når vi kommer dertil, hvor den råber (og bare det at den råber! Forstår man ting bedre, når der bliver råbt af een? Nej!) men når den råber VEND OM, så sker der det med mig, at jeg får det modsatte af tunnelsyn, en slags widescreen, hvor jeg ser og opfatter alt og det er bare alt for meget og hvor hensigtsmæssigt er det mens man kører?
Og det er jo heller ikke sådan at man bare kan slukke for den, næ nej, den snakker videre, uanset. Kun fordi jeg er sådan et rationelt menneske, har jeg undladt at smide den ud af vinduet under kørslen. Så kunne den jo ligge der og råbe VEND OM efter mig, mens jeg uanfægtet kørte videre! Men som sagt, jeg har undladt sådanne irrationelle handlinger.
Derfor vil jeg foreslå en helt anderledes indfølende gps, mhp større trafiksikkerhed og mental sundhed for befolkningen, som både trafikministeren og sundhedsministeren, passende kunne understøtte:
En sådan gps ville, straks jeg satte mig ind i bilen, sige "start blot bilen og bak langsomt ud, ingen grund til hastværk - og må jeg sige hvor SER du forresten godt ud idag - og når du er klar, men kun hvis du altså er, drejer du til højre"...
Når jeg således var kommet godt afsted, ville den synge en lille sang for mig, alt efter hvilket humør jeg nu var i.
Den ville jo fx vide, hvis jeg havde sådan en dag, hvor jeg følte mig lidt vild og straks skråle BOOORRRNNN TO BE WIIIIIILD modsat dage hvor jeg mere var til Imagine med Lennon..
Fremtidens gps VED bare den slags!
Mens jeg kørte, ville den med jævne mellemrum fortælle mig hvor godt jeg kører. Den ville fx sige "smuk overhaling du lavede der" ,"fremragende højresving" , "altså jeg MÅ lige sige at du kan din glatførekørsel".
Og skulle det usandsynlige ske, at jeg kørte forkert, ville den sige "søde Bente, kør lige ind til siden, der er noget vi lige skal se på sammen og bare rolig, vi finder ud af det, det er ikke noget problem overhovedet".
Og så ville vi sammen finde den rigtige vej, altimens den citerede Claptons berømte sang:
"Standing at the crossroad
trying to see my way
to tell me which way I should go to find the answer
and all the time I know
plant your love and let it grow"
Men indtil denne gps ser dagens lys - og det er jeg sikker på den gør - må jeg forsøge at komme overens med min ufølsomme skærebrænder, styre min trang til at kyle den ud af vinduet og nøjes med at drømme om en gps, der forstår mig!
Sådanne hjerteløse udmeldninger modtager jeg tit fra min gps. Og nu må det være nok, synes jeg!
Altså hvem har nerver til det? Bliver man i godt humør af sådan en gps? Hvem har fundet på, at det skal være så ubarmhjertigt at have sådan en dims installeret i sin bil? Bare fordi man ingen stedsans har, er man vel ikke et dårligt menneske? Eller stedsans...man behøver jo ikke engang at have dårlig stedsans, men bare køre et sted, man ikke har været før. Og her skulle gps-en være en trofast hjælper og ven, som med ro og kyndighed guidede een igennem nyt terræn.
Og særligt mig og andre med små, blå biler. Jeg fik jo grænseløs tillid til min gps, da jeg på skærmen så, at den også vidste at vi har en lille, blå Toyota Aygo! På det fine lille kort, der foldede sig ud for mine undrende øjne var jo nemlig også en lille blå bil, der bevægede sig, når jeg kørte.
Jeg følte mig umiddelbart i absolut gode hænder!
Sådan en tillid forpligter, synes jeg. Men jeg må sige, at jeg synes ikke på nogen måde, at min gps har levet op til min spontane tillid!
Disse udmeldinger den kommer med, fremført med en stemme som en skærebrænder! Og når vi kommer dertil, hvor den råber (og bare det at den råber! Forstår man ting bedre, når der bliver råbt af een? Nej!) men når den råber VEND OM, så sker der det med mig, at jeg får det modsatte af tunnelsyn, en slags widescreen, hvor jeg ser og opfatter alt og det er bare alt for meget og hvor hensigtsmæssigt er det mens man kører?
Og det er jo heller ikke sådan at man bare kan slukke for den, næ nej, den snakker videre, uanset. Kun fordi jeg er sådan et rationelt menneske, har jeg undladt at smide den ud af vinduet under kørslen. Så kunne den jo ligge der og råbe VEND OM efter mig, mens jeg uanfægtet kørte videre! Men som sagt, jeg har undladt sådanne irrationelle handlinger.
Derfor vil jeg foreslå en helt anderledes indfølende gps, mhp større trafiksikkerhed og mental sundhed for befolkningen, som både trafikministeren og sundhedsministeren, passende kunne understøtte:
En sådan gps ville, straks jeg satte mig ind i bilen, sige "start blot bilen og bak langsomt ud, ingen grund til hastværk - og må jeg sige hvor SER du forresten godt ud idag - og når du er klar, men kun hvis du altså er, drejer du til højre"...
Når jeg således var kommet godt afsted, ville den synge en lille sang for mig, alt efter hvilket humør jeg nu var i.
Den ville jo fx vide, hvis jeg havde sådan en dag, hvor jeg følte mig lidt vild og straks skråle BOOORRRNNN TO BE WIIIIIILD modsat dage hvor jeg mere var til Imagine med Lennon..
Fremtidens gps VED bare den slags!
Mens jeg kørte, ville den med jævne mellemrum fortælle mig hvor godt jeg kører. Den ville fx sige "smuk overhaling du lavede der" ,"fremragende højresving" , "altså jeg MÅ lige sige at du kan din glatførekørsel".
Og skulle det usandsynlige ske, at jeg kørte forkert, ville den sige "søde Bente, kør lige ind til siden, der er noget vi lige skal se på sammen og bare rolig, vi finder ud af det, det er ikke noget problem overhovedet".
Og så ville vi sammen finde den rigtige vej, altimens den citerede Claptons berømte sang:
"Standing at the crossroad
trying to see my way
to tell me which way I should go to find the answer
and all the time I know
plant your love and let it grow"
Men indtil denne gps ser dagens lys - og det er jeg sikker på den gør - må jeg forsøge at komme overens med min ufølsomme skærebrænder, styre min trang til at kyle den ud af vinduet og nøjes med at drømme om en gps, der forstår mig!
Af en eller anden grund, måske fordi jeg skriver på ipad, kan jeg ikke slette de sidste linier...men indlægget standser altså med "min trang til at kyle den ud af vinduet"...Jeg redigerer det væk, når jeg får adgang til pc igen.
SvarSlet