tirsdag den 10. september 2019

Tro på det kan stå selv

Helt uden forsvar.

En dejlig sang fra Marie Key, der bliver ved at dukke op i mit hovede, her hvor jeg for en gangs skyld ikke har en hel masse vagter og hvor kunsten tidligere har været at sige "nej", fremfor "YES jeg er på vej" - er kunsten nu at have is i maven.

Det går op og ned i showbiz og i freelance-sygeplejerskelivet.

Og så er det jo altså også sådan at jeg nyder helt uforskammet meget at have al den frihed som jeg har lige nu, sammen med al den livgivende regn der strømmer ned i disse dage, mit favoritvejr.
Selvom friheden har en grå, permeabel kant, der åbner for stemmerne i mit hovede.
(Jaja, det kan man få piller for, men det vil jeg nu ikke..)

Som dommedagsprædikanter råber de, at se nu dér!!
Det kan ikke lade sig gøre med det frie vikar-liv, med spændende udfordringer, frihed til at vælge, smukke steder i Norge, bedre løn, sjovere arbejdsliv, fri hele julen OG nytåret hvis du vil!
Højt at flyve, dybt at falde, skomager bliv ved din læst, konen i muddergrøften, Ikaros, hvis vinger smeltede fordi han fløj for tæt på solen, hovmod står for fald!

Og: Så skal du forresten heller ikke tro du er noget! Du er en gammel ged, der kunne have beholdt dit gode, faste job, så havde du ikke siddet her og bævet. For bæve, det er jo det du gør. Bente Ovesen/Jørgensen eller hvad fanden du nu hedder, du er et fjols!

Som igår, da jeg i galop var på vej efter rullekufferten for at tage til Bergen på vagt idag, kun for at blive afmeldt et kvarter efter.
Det skal der gode nerver til.

Og hvis man er bare en millimeter Dramaqueen, så kan man godt komme ud i nogle følelsesmæssige udsving, hvor man hører helvedeshundene glamme fra afgrunden, som man helt sikkert er på vej ned i, ihvertfald har man bevæget sig lidt ned af skrænten.

Nu har jeg så den fordel, at mine indre stemmer slet ikke er enige. Der foregår en slags battle lige nu, for der er jo skrevet så mange dejlige sange også og jeg har det som Dame Edna: I feel a song coming up! Faktisk hele to sange: We wanna be free, oooohhh yeah og Tro på det kan stå selv, helt uden forsvar...Tak til sangskriverne i Danmark og til min indre symfoni.

Kom en gletcher i maven

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar