onsdag den 6. november 2013

Ned med den fysiske verden

Koldhævet betyder ikke at man kan være kold overfor det med hævning
Jeg er simpelthen pænt træt af den fysiske verden! Igen!

Altid er den der, lige fra man slår øjnene op og til man lukker dem igen.

Hele tiden har den en eller anden lille dims i ærmet, som gør livet helt umuligt, som gør at man svigter sine medmennesker, ikke kan holde simple løfter, ikke er til at regne med!

Jeg tror ikke at det er tilfældigt at det altid er mig, det går ud over, jeg tror det er personligt!

Den fysiske verden ligger og lurer på mig konstant, med det usle formål at få mig til at fremstå som noget af det mest utjekkede...

"Og hvad skulle den fysiske verden dog få ud af det?", vil I måske spørge og: "Er du ikke liiiige lovlig selvhenførende her?" (det sidste vil især psykologer spørge om, men who cares, vi ved jo alle sammen at psykologer er de største stræbere med fod og beroligende hånd på alt, ellers ville de aldrig være kommet ind på psykologi-studiet, der kræver tårnhøje karakterer)
Så hvor seriøst zynz de zelv at vi praktisk udfordrede skal tage dem? Vi som ved at den fysiske verden er på nakken af os, som den aldrig har været det på dem? Her hjælper det altså ikke at znagge om det, vi er oppe mod noget, der er større end os selv!

Til dem som nu vil indvende, at det at være god til at læse bøger, ikke er det samme som at være praktisk anlagt: Knyt!!!

Dagens anslag fra den fysiske verden, var da jeg havde lovet min veninde og ikonmaler-kollega hjemmebagte boller til formiddagskaffen her hos mig.
Allerede igår tjekkede jeg skabet for bolleblanding fra det udmærkede firma, Amo.
Man skal nemlig kende sit niveau og ikke stræbe højere end vingerne kan bære, så ingen grund til at begynde på noget indviklet helt fra bunden.
Amo bolleblanding har jeg dels haft succes med, jeg ved at de færdige boller bliver ret flotte og velsmagende og hvorfor egentlig anstrenge sig unødigt, livet skulle jo nødigt blive en evig anstrengelse og plage.

Jeg brugte morgenen på en let oprydning og dækkede et hyggeligt bord med min igangværende ikon for bordenden, så vi sammen kunne diskutere farver, små korrektioner og ikonens videre udvikling, mens vi nød en varm bolle.

Så da tiden nærmer sig, tager jeg jo Amo bolleblanding ud af skabet, finder en skål frem, tænder ovnen OG læser så noget på pakken, der får min hjerne til at stå stille et kort sekund: "Koldhævet".
Altså ja, og?  tænker jeg - jeg kan da godt stille dejen i køleskabet, hvis det er det?
Dejen skal ganske rigtigt i køleskabet. I minimum 6 timer. Min veninde ankommer om godt 1 time.

Nogenlunde samtidigt smser hun om det er ok at hun kommer en time før aftalt? Selvfølgelig er det iorden, svarer jeg med urokkelig ro, altimens jeg kaster en jakke over mig, ræser ud i bilen og kører på to hjul  i LIDL henne på hjørnet.
LIDL, som har fået Bake Off og som derfor ligger inde med frisk brød i alle afskygninger, men ikke med Amo bolleblandinger uden koldhævninger. (Sikkert med vilje!!!)
Som et lyn skyder jeg op til kassen med en pose blandet brød og, bare for at være lidt ordentlig, et lille glas økologisk blåbærmarmelade.
Jeg ræser tilbage og opdager at jeg har glemt at købe servietter og fisker et par gamle nytårs-servietter ud af skabet, som samtidig ser sit snit til at vælte alt sit indhold af duge og dækkeservietter ud på gulvet.

Min kloge veninde gennem næsten 30 år og 20 år ældre end jeg, ankommer med al sin varme og ro, opfatter situationen i ét skarpt blik, klapper mig på kinden og siger til min oprevede ordstrøm om Amo koldhævet: "Jamen Bente, du er jo Fisk"

Det er da nemlig det jeg er! Født i Fiskenes tegn. Og Fisk er pr definition ofte uvenner med den fysiske verden!
Den fysiske verden er simpelthen kronisk på nakken af os!

Men hvad gør det, når man har så skøn en veninde og dertil har Jesus til bords.

Vi fik ordnet både de umiddelbare astrologiske energier og mulige virkninger og ikonens videre udvikling.
Mennesket lever ikke af brød alene!

Heldigvis var Jesus med for bordenden