Jeg kan så godt li dig!
Indrømmet - især nu hvor du går lidt på hæld og faktisk allerede har et touch af februar. Men det er dig der viser os de første små tegn på spirende forår, som senere måneder bare har fået forærende og kan gå rundt og være selvfede over.
Se alle mine blomster, se min gyldne Forsythia, Syrentræ, Tulipaner - maj og juni m.fl. stikker næsen i sky og kaster ubesværet deres stråleglans på os i fuldt, blæret flor.
Men hvem har kæmpet det hele op af den frosne jord? Det har du, januar! Og februar med. I to er de sande bebudere af nyt liv, et par vikinger der tager den hårde tørn, skulder ved skulder uden at nogen egentlig giver jer noget credit for det. Alle går bare rundt og fryser og brokker sig.
Julen er ovre, ferien slut, mørket har sænket sig over by og land. Kontoen er tom, banken har ringet.
Og imens arbejder du, uset og udskældt. Ingen hylder dig, ingen har skrevet en sang til dig eller lagt en højtid - jul i december, Kom maj du søde milde, påske i marts-april, Sankte Hans-Sankte Hans, men hvad med dig, der har fået hele verdens tømmermænd på din allerførste dag og intet andet?
Jeg tager ærlig talt hatten af for dig, der orker dette utaknemmelige arbejde år efter år.
At du endnu engang har kæmpet disse små skønheder frem i min forhave og ovenikøbet generøst sørger for at de breder sig år for år, ydmygt og beskedent og uden at forvente noget, gør du det bare igen - det er jeg bare dybt taknemmelig for.
Iøvrigt - hvad ville Netflix, varm chokolade, uldtæpper gøre uden dig? Alle har de kronede dage under dine hvide vinger.
Så tak og tak igen for dig og for at du ikke har tabt tålmodigheden, tak for erantis og vintergæk, du årets sande viking - jeg er sikker på at Odin og Thor og alle de andre festlige guder i Valhalla ærer dig. De er bare blevet umoderne i vores tid, men det skal du ikke tage dig det mindste af, gudebilleder forgår, erantis og vintergæk består - år efter år efter år.
Write a comment...
