fredag den 25. marts 2016

Kunsten at integrere en voksen hund med tre sure katte, 7.del

Zen og en tyggebold i snor




7. Det lange seje træk


Der er gået nogle uger, siden jeg har opdateret bloggen. Det skyldes at jeg har håbet at kunne poste et billede af Manne og tre glade katte, eller i det mindste bare én glad kat og Manne, sammen i harmoni, eller bare i det samme rum...

Men det er altså ikke der vi er.

Tråddør er nu forlængst installeret og har delt huset i to, som en hullet Berlinmur. 

Den i tråddøren indbyggede kattelem vil ingen benytte, alle katte er bange for den, måske fordi den klaprer så de ikke kan snige sig lydløst igennem.
Ideen med at lade dyrene mødes ved muren og udviske kulturforskelle i en tryg atmosfære, er kuldsejlet af den enkle grund at kattene ikke søger denne enestående mulighed, selvom Manne står med næsen mod trådnettet og gerne vil inhalere dem på venskabelig vis.

De går simpelthen bare deres vej, når han står der med alle sine logrende talenter og undlader at gø, fordi vi sidder med en bøtte godbidder og fodrer ham. Han er således i sit mest venlige, hyggelige humør og indkasserer højst et kort blik fra en enkelt kat, der øjeblikkeligt forsvinder ud af syne.

Trods disse mørke skyer over integrationsprocessen har vi nu igen 4 glade dyr, 3 med høj haleføring og 1 med logrende ditto.

Kattene har indrettet sig i deres del af huset og elsker deres udvendige kattelem og ubegrænsede adgang til frihed.
I 3 uger har lemmen været klæbet op, så den var åben, så de kunne lære at bruge den. Da Tao også havde lært det, en uge efter de andre to, plus en uge til at blive fortrolig med det, lukkede jeg "klappen" ned og puttede alle katte gennem den efter tur.

Alle lærte straks at gå ud af den, men ikke at gå ind! Ikke tale om at de kunne finde ud af det, no way! Men jeg har luret dem! Når vi ikke er hjemme kan de godt finde ud af det, men når vi er her er det meget federe at stå og miave ynkeligt og udføre det gode gamle "jeg er en forladt lille kat der er blevet lukket ude i uvejret, hvorefter fæet kommer løbende og lukker mig ind og vælter godbidder ud i en lind strøm"- trick.

Før jeg har kunnet skrive så afslappet om det, har I nok regnet ud at jeg har taget adskillige ture gennem haven i mørke og al slags vejr, for at overbevise de kære små om at man altså også kan gå IND af den kattelem, som de straks lærte at gå ud af! 

Der er mange dejlige liggesteder i katteafdelingen og jeg opholder mig efterhånden en hel del i den del af huset.
Langsomt, men sikkert, defilerer jeg ned i den del og indretter mig umærkeligt. Hvilket støtter den antagelse, at det  ikke er mennesker der har katte, det er dem, der har os.

Vi har nu pillet "klappen" af den indvendige kattelem, så der bare er et hul kattene kan gå lydløst igennem.
Det gør de med stor glæde, når ægtemanden har taget Manne med i seng og lukket døren. Så kommer de susende og indtager resten af huset, som de plejer.
Men ikke ti vilde heste kan drive dem igennem når Manne er her! Jeg har selvfølgelig overvejet at spraye Manne med FELIWAY fra CEVA. Måske gør jeg det en dag..

Men forleden aften skete det faktisk at lille Petit sneg sig op i stuen, hvor vi sad med Manne. Lydløst lagde hun sig ude af syne og faldt endda i søvn!
Naturligvis ikke i det nye champagnefarvede gulv-til-loft kattemiljø, hvor hun kan ligge i absolut sikkerhed.
Det er nok bare ikke så cool som at lægge sig på gulvet bag sofaen en meter fra ham, der intet opdagede.

Eller også virker det stress-reducerende kosttilskud jeg kommer i deres mad.

Det er gået op for mig at der ikke findes et teknologisk fix, som tråddøre, hundegitter med kattedør (nylig indkøbt) kosttilskud, kattelem uden lem og tonsvis af andre hjælpemidler, der kan skabe den endelige integration - kun Zen og kunsten at vedligeholde sin tålmodighed.