fredag den 18. oktober 2013

Jesus har fået ansigt

Stadig under udarbejdelse, men nu med et ansigt med udtryk



 
Endelig!!!

Ikke at Jesus har fået ansigt, men at jeg fik dette ansigt op på denne blog, via det ualmindeligt talentløse, uduelige "Picasa webalbum", hvor de fleste af mine såkaldte uploads, nu er forsvundet i det store mørke i cyperspace.

Vil du opgradere til dit? Vil du opgradere til dat? Ja, nej, ved ikke, sæt kryds eller ignorer det komplet (jeg valgte det sidste) og uanset hvad du vælger eller ikke vælger - thi at undlade at vælge er også et valg - så kan du være sikker på at du aldrig finder dine billeder igen, at intet overhovedet kan fremvises på din blog, at ingen af de uduelige teknologiske dimser du har, på nogen måde er kompatible med hinanden og hvis de er: Vil du opgradere til dit? Vil du opgradere til dat?
Indtast dit buskortnummer fra 1973 efterfulgt af en 6-cifret kode (husk at bruge både små og store bogstaver)
Koden er iøvrigt hemmelig viden og kan derfor ikke genkendes af "Picasa webalbum" eller af den hemmelige instans, der skal overføre billedet til bloggen.

På Jesu tid fandtes, Gud være lovet, ikke "Picasa webalbum" og dette er hele den historiske årsag til at ikonmaleriet overhovedet så dagens lys.
Den tids fotografer og webalbums var ikonmalere.

Med små fine strøg, dag efter dag efter dag, blev historiens lysende stjerner bevaret for eftertiden.
De spirituelt udviklede har kunnet se aura og har malet den ind i billedet som en glorie, og har med få tegn dels oplyst hvem ikonen har portrætteret og dels nogle gange sendt et budskab med - som her:
"Jesu confido tibi" - og jeg er faktisk ikke klar over om det betyder "tro på Jesus" eller "Jesus tror på dig". Men jeg har en kilde der kan oversætte og skal nok finde ud af det.

I århundreder er de hellige billeder blevet malet igen og igen og videregivet gennem generationer, ledsaget af en hel enkel information i tekst og billede.
(Det var så aldrig sket med "Picasa webalbum")

Jeg har valgt at male denne udgave af Jesus, fordi han for en gangs skyld ikke hænger på et kors, idet jeg finder det ubærligt at blive konfronteret med denne grufulde lidelse det må have været, og idet jeg desværre ikke tror på udfrielse ved stedfortræder.
Altså at det skulle være muligt for én mand at tage hele verdens synder på sig nu og i al evig fremtid, ved at udstå så megen lidelse frivilligt og at lille jeg derfor er fritaget og løskøbt for ansvar for mine gerninger.
Jeg tror altså på at jeg selv må tage balladen...
På dette billede udtrykker han kærlighedsbudet - kærligheden til alt levende og for mig er det essensen af Jesus og af kristendommen.
Kærlighed og tilgivelse. (Kære Jesus, kan "Picasa webalbum" være en mulig undtagelse? Nej. Nå ok så.....)

Denne formiddag anno 2013 er adskillige billeder af ovenstående ufærdige udgave af Jesus forsvundet i cyperspace. Hvor forsvinder de mon hen? Ligger de i al evighed derude, gemt som en moderne krukke ved Nag Hammadi og venter på det øjeblik, hvor tiden har brug for dem?
En dag om flere århundreder sidder måske en sagesløs person ved en elektronisk dims og raser over dimsens uanvendelighed (for det forandrer sig ikke!!) og pludselig toner Jesus frem i rummet og dette fremtidens menneske oplever derved et mirakel, genopdager kærlighedsbudet og begynder at udbrede det!
Nu er jeg om muligt endnu gladere for at jeg ikke har malet den korsfæstede...

Måske har denne formiddag med blod, sved og tårer alligevel en mening og således kan man vælge alligevel at se lidelsen som en forudsætning for frelse.

Men det vil jeg lade være op til jer at afgøre for jer selv.