mandag den 21. oktober 2013

At drage

Jeg troede at jeg fodrede en vildkat
Alle mennesker har et eller andet de er gode til - et særligt talent, noget vi har let ved, en naturlig gave, som vi ikke nødvendigvis tænker så meget over, det er bare noget vi gør.
Med daglig, indefrakommende uanstrengthed er det ofte vævet så meget sammen med os, at det er blevet et træk ved personligheden.

Sådan er det også for mig. Min naturlige gave er, at jeg drager!

Det er den eneste forklaring jeg kan komme op med, bl.a. på de 4 pindsvin, der arriverer punktligt hver aften.


Det startede uskyldigt med at jeg observerede en smuk, sort kat, der i tilgift er meget sky og som ingen ved hvor kommer fra - grundig research er foretaget - jeg så at han altid kredsede udenfor vores vinduer og jeg tænkte at han måske hang ud med vores 3 katte, måske havde de formidlet til ham at her lever man som kat, ganske hæderligt. For katte kommunikerer, ingen tvivl om det!

Kort forinden havde vi taget en anden kat i pleje, da hun hver eneste dag og især aften, kradsede på vores ruder, som en desperat hjemløs flygtning. Der var ikke andet at gøre, end at tage hende ind, for hun opgav ikke.
Senere info opklarede at det er naboens kat, der har det ganske udmærket.
Nu er hun i pleje i vores forgang, mens vi arbejder for en hjemgivelse. Hun har sin frihed og alle chancer for at gå hjem, men gør det ikke.
I stedet kæmper hun en indædt kamp for at smide vores 3 katte ud, hvilket er årsagen til hendes skærmede ophold i forgangen.

Den sorte kat blev også ved med at hænge ud i baghaven og en dag skete det jo, at jeg satte en skål mad ud til ham.
Jeg undrede mig noget over hans enorme appetit, skålen var altid tom om morgenen, for han ser faktisk ganske sund ud, så sund at nogle af naboerne kalder ham Tykke.
Jeg er dog sikker på at han hedder Django!


Vildkatten Django, som jeg ganske rigtigt også fodrer

 
Der gik et stykke tid, før jeg en aften opdagede det sødeste, lille pindsvin, der tømte Djangos madskål med højlydt knasen!
Jeg tænkte at nu blev jeg nok nødt til at sætte en madskål mere ud, hvis nu Django skulle komme forbi i løbet af natten.
Jeg kan så oplyse at pindsvin kommunikerer også! For i løbet af få dage rykkede hele 4 pindsvin ind i haven. De kan både pruste og sige GNYF enormt højt og de spiser enormt meget.

"Der er sgu da ikke nogen der har 4 pindsvin" er en sætning jeg har hørt meget på det sidste.
Nej, det er der ikke.
Medmindre man altså drager.

                                            Der er sgu da ikke nogen der har 4 pindsvin