onsdag den 9. oktober 2013

Suset af viden

Lad mig her bringe en hamrende hyldest til Folkeuniversitetet!
\r\n
Alene det at åbne kataloget sker med kriblen i maven, mens øjnene skimmer siderne med \"Italiensk freskomaleri\", \"Himalayas historie, kultur og buddhisme\", \"Universets gåder\" og ikke mindst de gratis foredrag om os selv, Homo Sapiens,  og fortidens sære idéer, der er fremtidens teknologi.
\r\n
Ufattelige mængder af viden er koncentreret i det halvårlige katalog, som en helt almindelig person som u.t., bare har fri adgang til. Er det nu ikke fantastisk??
\r\n
Sidste år gik min veninde og jeg på en forelæsningsrække om så forskellige emner som \"Kunstig intelligens\", \"Liv i rummet\", \"Giraffers blodtryk\", \"Einsteins univers\", hvor  fuldstændig svimlende viden blev serveret for os, for næsten ingen penge.
\r\n
Hvad Einsteins univers angik,tænkte jeg jo om det nu var sådan noget \"Einstein for amøber\", for hvordan skulle det kunne lade sig gøre at formidle noget så kompliceret på få timer, uden enten at tabe tilhøreren fuldstændigt eller at tale ned til den måbende forsamling af - i den sammenhæng - intellektuelt udfordrede stakler, der aldrig rigtig har forstået hvad en pakke Kærgården så koster, hvis a b=c...Sidstnævnte gælder muligvis kun for u.t., det kan jeg jo ret beset ikke vide. Men når det lykkedes underviseren at formidle noget, som selv jeg forstod og blev helt høj af, så er det formidling på højt plan!
\r\n
Men ja, alt er jo relativt, tøhø...
\r\n
Iår har vi begrænset os til to foredrag, hvoraf vi lige har været til det første. Men selve foredragene står ikke alene, de indgår i Folkeuniversitetets generelle atmosfære, som er noget helt særligt.
\r\n
Når jeg kommer indenfor de gule og røde mure på Aarhus Universitet, så mærker jeg hvordan viden gennem årtier har lagret sig i bygningerne. En stille hvislen af indsigt svæver gennem det krumme rum og lægger sig i blide bølger (eller partikler?) omkring mig, murstenene nikker umærkeligt velkommen til endnu en søgende sjæl, gulvet bærer mine fødder på hjerteligste vis frem mod døren til auditoriet, der med et sandt sus af glæde åbner sig, så håret står tilbage af bare lykke!
\r\n
To timer med den højeste viden, formidlet af en fremtrædende, ypperlig forsker, ligger foran os. Jeg sidder med alle sanser åbne og anstrenger mig til det yderste. Som forelæsningen skrider frem, håber jeg i mit stille sind, at bare det at trække vejret i dette rum, mens alt dette formidles, gør at noget af det vil klamre sig, som skibbrudne, til de 10% af hjernen, der er tilgængelig for mig.
\r\n
Homo Sapiens´ svimlende historie ruller udover os, blæser os tilbage i klapstolene. Ængsteligt modtager jeg informationen om, at vi, for 150.000 år siden  var ved at uddø, hvilket vi iøvrigt har været flere gange, men dengang var det pga at der kun var ca 1000 mennesker tilbage på jorden. At vi sidder her idag og hører disse ord, skyldes en ren tilfældighed (og godt gammeldags held, går jeg ud fra)
\r\n
Jorden har været en iskugle og bliver det sikker igen, klimakatastrofer og meteorer har hærget os, dinosaurerne kom og gik og det samme gør Homo Sapiens måske, der er ingen styring på noget, vi er ikke noget særligt, vores udvikling er én lang kæde af tilfældigheder og der er ingen synlig mening med noget.
\r\n
Dybt foruroligede går vi derfra to timer senere, af de smukke stier, der i aftenens anledning kærligt er oplyst af en række petroleumslamper, så de søgende sjæle ikke farer vild. Det trøster mig utroligt!
\r\n
Nu ser jeg frem til på onsdag, hvor aftenens emne er \"Fortidens sære idéer er fremtidens teknologi\", for der må da være en løsning på dette morads!! En udvej, et håb!
\r\n
Jeg tror lige jeg tager et kig på side 19 i efterårsprogrammet, \"Religion og filosofi\"..